Er du ung og har du svært ved at sætte dine seksuelle grænser?
Så er Kvistens Ungerådgivning måske noget for dig
Har du oplevet at du har:
- Følt dig presset til sex imod din vilje?
- Svært ved at sætte dine egne grænser seksuelt?
- Problemer med at lukke andre ind og komme tæt på dig?
- Følelsen af at miste kontrol over situationen?
- Tendens til at føle dig forkert og tænke f.eks. ”dum, grim, klam” om dig selv?
Hvis du kan sige ja til et eller flere af spørgsmålene, er Kvistens Ungerådgivning måske noget for dig. Kvistens Ungerådgivning er et landsdækkende tilbud til dig, der er mellem 15-30 år.
Du kan være anonym, og Kvisten har tavshedspligt.
Samtaler med andre, der har det ligesom dig
I Kvistens Ungerådgivning tilbyder vi et forløb med samtaler i en gruppe med mindst fire og højst otte unge deltagere og to rådgivere. Gruppen mødes i alt 12 gange: To timer hver uge i cirka tre måneder.
I gruppen kan du dele tanker, følelser og oplevelser med andre i samme situation. Du lærer også, hvordan du:
- sætter grænser for, hvad du vil være med til,
- finder ind til dit eget værd og
- tager kontrol over dit eget liv.
I særlige tilfælde er der mulighed for, at du kan få et individuelt rådgivningsforløb, hvis du ønsker det.

Ring eller skriv til os
Vil du gerne høre mere om Kvistens ungerådgivning, og hvordan det foregår? Så kan du ringe til os:
Mandag-torsdag kl.10-14 på tlf. 88 44 81 41
Du er også meget velkommen til at skrive en besked til vores ungerådgiver, som sidder klar til at besvare din henvendelse. Brug formularen nederst på siden.
Når du ringer, vil vi spørge dig lidt om, hvad der har fået dig til at ringe, og hvad du kunne tænke dig at få ud af at deltage i vores forløb for unge. På den måde kan vi vurdere, om Kvistens ungerådgivning er den rette hjælp til dig.
Hvis du beslutter dig for at deltage i vores ungeforløb, skriver vi dig op. Når det bliver din tur, bliver du kontaktet af ungerådgiveren for din gruppe eller dit individuelle forløb.
Send en mail til os
Når du sender en besked til os via formularen kan du forvente at få svar inden for en uge, enten på mail eller telefon.
Din mail er 100 procent fortrolig. Vi videregiver ikke dit navn, din besked og kontaktoplysninger til andre udenfor Kvisten. Alle i Kvisten har tavshedspligt.