“Kvisten er et sted, hvor der ingen fordømmelse er. Man bliver taget alvorligt, og man bliver hørt.”
-Hanne, 53 år fra Bording
Velkommen til Kvisten
- Hovedorganisationen Kvisten blev stiftet i 1998 på frivilligt initiativ og drives fortsat hovedsageligt af frivillige kræfter. Kvisten er et landsdækkende tilbud, og er i 2022 aktiv i 44 kommuner i hele Danmark. Vi tilbyder:
- individuel terapi og gruppeterapi (psykoterapi)
- åben og anonym telefonrådgivning
- onlinerådgivning til pårørende
- rådgivning til unge fra 15-30 år
- åbne mandetræf og kvindetræf.
For at modtage gratis terapi, skal du være medlem af foreningen Kvisten. Medlemsskabet koster 600 kr. pr. løbende 12 måneder. Medlemsskabet betales ved opstart i terapi.
De frivillige, der varetager psykoterapeutisk behandling og rådgivning, har alle en godkendt psykoterapeutisk uddannelse eller er uddannet psykolog med specialisering i psykoterapi.
Til fagpersoner i kommuners jobcentre, rusmiddelcentre, socialpsykiatri og børn- og familieafdelinger, regionernes behandlingspsykiatri, kriminalforsorgen, forsorgshjem og andre organisationer tilbyder Kvisten faglig sparring, oplæg, temadage mv. for professionelle, der møder målgruppen i deres arbejde. 15-3
Hvem kan henvende sig?
- Alle over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb inden det fyldte 18. år, eller har en følelse af, at deres grænser er blevet overskredet på en seksuel måde
- Pårørende til seksuelt misbrugte
- Professionelle der møder målgruppen i deres arbejde
- Andre der er interesserede i information, foredrag eller lignende.
Find kontaktinfo her
Kvistens strategi
Kvistens bestyrelse har med input fra Kvistens frivillige behandlere og Taskforce udarbejdet en overordnet strategi for Kvistens virke 2020-2023.
Kvistens vision er: “Ingen skal kæmpe alene med senfølger efter seksuelle overgreb”.
Du kan læse mere om Kvistens mission og målsætninger her (PDF):
Kvistens strategi 2020-2023
Kvistens værdigrundlag
I Kvisten arbejder vi ud fra forskellige psykologiske tilgange, hvor der tages højde for den enkelte klient.
Relationen mellem terapeut og klient er afgørende for et godt terapeutisk forløb. Grundlæggende arbejder vi ud fra en ressource- og udviklingsorienteret tilgang, hvilket vægtes at finde sted inden for en ramme af tillid, respekt, rummelighed og accept.
Kvistens terapeuter skal have en anerkendt terapeutisk uddannelse, ligesom vi prioriterer højt, at terapeuterne besidder og løbende tilegner sig faglig viden inden for området. Dette sker via skræddersyede kurser og gruppesupervision ved eksterne supervisorer samt gennem et bredt og opdateret litteraturkendskab, erfaringsdeling og faglig sparring.
Vi tager kun sager, som vi føler os kompetente til, men hjælper gerne med at finde andre relevante tilbud.
Alle i Kvisten er underlagt den normalt gældende tavshedspligt på området.
Kvistens årsrapport
Jf. ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Social- og Indenrigsministeriet” skal organisationer, der modtager driftstilskud, offentliggøre årsrapporter fra og med regnskabsåret 2020 på deres egne hjemmesider.
Kravet om offentliggørelse af driftstilskudsmodtagernes årsrapporter gælder for organisationer, foreninger m.v., der modtager et eller flere driftstilskud fra Socialstyrelsen. Kravet gælder også for organisationer, der modtager driftstilskud i en tidsafgrænset periode.
2022 1974 Årsrapport-underskrevet
