Chenettes drive er børnene

”Børn skal ikke bære hemmeligheder om seksuelle overgreb alene” ​

Hen over sommer og efterår 2022 præsenterer vi medlemmer af Kvistens Taskforce – seje mænd og kvinder – der har valgt at stå frem med deres historie for at inspirere andre til at søge hjælp for senfølger efter seksuelle overgreb som barn og ung:

Chenette Schou Tideman (41) bor i Ringkøbing. Hun er frivillig i Kvistens Taskforce og tovholder for Kvistens kvindetræf i Herning. Hun fortæller, hvorfor hun valgte at gå ind i Taskforce, og hvad hun personligt får ud af, at fortælle sin historie både offentligt og til fagpersoner:

Jo mere vi taler om det, jo mindre tabu…​

Som barn blev jeg udsat for seksuelle overgreb fra jeg var 6 til 13 år. I dag er jeg optaget af, at vi skal sætte ord på, når vi oplever et barn der opfører sig kaotisk.

Jo mere vi taler om overgreb, jo mindre tabu er det, og jo bedre bliver vi til at hjælpe børn, der har det svært. Vi har ALLE et ansvar for at reagere på det vi ser.

Jeg var selv et kaosbarn. Mange noterede sig min adfærd, spurgte om jeg var ok, eller skældte mig ud. Men ingen tog teten helt, og jeg tror ikke, de vidste, hvordan de skulle gøre det, og jeg var styret af de trusler jeg levede med.

Dårlige hemmeligheder​

Kvistens Taskforce sætter fokus på de dårlige hemmeligheder, og det vil jeg være med til. Hemmeligheder kan være ubehagelige, især hvis de rummer trusler. Det er så vigtigt, at de dårlige hemmeligheder, som giver ondt i maven og gør en bange, siges højt!

Børn skal vide, at der er voksne, som passer på dem, når de fortæller hemmeligheder om, at de er udsat for overgreb og trusler. Vi skal tale om det her, for der findes ikke et eneste overgreb, uden at der også findes trusler.

I dag kan børn tale om og søge hjælp til for eksempel mobning. Men når det gælder trusler, hemmeligheder og overgreb, så går de fleste børn med det selv. Børn skal vide, at der er et netværk af voksne, som de kan fortælle alt til. Jeg blev selv truet til tavshed. Min overgrebsperson truede med at slå min mor og søster ihjel. Derfor blev overgrebene min byrde og min hemmelighed.

Sorg over tabet af barndom​

Når voksne ser, at et barn har det skidt, eller der er noget ved barnet, der virker helt galt, så SKAL vi gøre noget. Alle sammen! Vi er kommet langt i Danmark, når vi taler om overgreb i barndommen, men der er stadig lang vej.

Det er tankevækkende, at det helt ok at være ked af det, når man er i sorg over en, man har mistet. Men når et barn bliver udsat for overgreb og oplever den største sorg over tabet af barndommen, bliver det ofte glemt. Ligesom de farlige hemmeligheder.

Danmarks fokus skal bredes noget mere ud. Vi skal ikke kun have fokus på senfølgerne hos de voksne, vi skal også tale med børnene om de senfølger, de muligvis oplever nu, og som muligvis vil komme.

Power og personligt ansvar​

Når jeg holder foredrag og fortæller, enten i eget eller Kvistens Taskforce regi, så får jeg en power-følelse: Jeg vandt IGEN over fortiden!

For hver gang møder jeg som regel en eller to personer, der inspireres til at søge hjælp på baggrund af mine foredrag.

Jeg taler ofte om seksuelle overgreb og om senfølgerne, men også om det at slippe offerrollen. Det er vigtigt, at vi får øje på, hvad senfølgerne egentlig handler om, at vi bliver parate til de forandringerne, det fører med sig.

Forandringer kan føles farlige​

De forandringerne der sker, når vi kigger på det og taler om det, kan godt føles som farlige. Det er en naturlig reaktion, følelse eller oplevelse.

Men vi, der er ofre for seksuelle overgreb, skal tale om det og forholde os til det. Det er det ansvar, vi selv har for at få det bedre. På den måde bliver vi de bedste forbilleder for kommende generationer. Vi kan skabe en bedre fremtid, fordi vi viser vejen.

Netop derfor er Kvistens arbejde både i terapien men også i Taskforce arbejde vigtigt. Vi skaber en fremtid, hvor vi bryder med farlige hemmeligheder og hjælper mennesker i forhold til senfølger.