Om organisationen
Velkommen til Kvisten
Kvisten er en organisation, der laver frivilligt socialt arbejde for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Vi tilbyder behandling til voksne over 18 år, hvor overgrebet har fundet sted inden det fyldte 18 år.Hovedorganisationen Kvisten blev stiftet i 1998 på frivilligt initiativ og drives fortsat hovedsageligt af frivillige kræfter. Kvisten er et landsdækkende tilbud, og er aktiv i 48 kommuner i hele Danmark. I 2023 fejrede Kvisten sit 25-års jubilæum. Du kan læse Jubilæumsskriftet 2023 her.
Vi tilbyder
Kvistens strategi
Kvisten arbejder ud fra en fælles strategi, der er udviklet og vedtaget mellem Kvistens bestyrelse, behandlere og Taskforce. Strategien løber fra 2020-2023. Kvistens vision er, at: “Ingen skal kæmpe alene med senfølger efter seksuelle overgreb." Du kan læse mere om Kvistens mission og målsætninger her (PDF): Kvistens strategi 2020-2023Kvistens værdigrundlag
I Kvisten arbejder vi ud fra forskellige psykologiske tilgange, hvor der tages højde for den enkelte klient. Relationen mellem terapeut og klient er afgørende for et godt terapeutisk forløb. Grundlæggende arbejder vi ud fra en ressource- og udviklingsorienteret tilgang, hvilket vægtes at finde sted inden for en ramme af tillid, respekt, rummelighed og accept.Kvisten Akademi
Kvistens terapeuter skal have en anerkendt terapeutisk uddannelse og erfaring i at arbejde med traumer. Vi stiller krav til vores behandlere om at besidde og løbende tilegne sig ny faglig viden inden for traume- og senfølgeområdet, som er forankret og tilgængeligt under Kvisten Akademi. Dette sker via skræddersyede kurser og gruppesupervision ved eksterne supervisorer samt gennem et bredt og opdateret litteraturkendskab, erfaringsdeling og faglig sparring. Vi kan ikke garantere, at vi kan hjælpe dig, men vi vil gøre, hvad vi kan også i forhold til at pege dig i retning af andre tilbud. Alle i Kvisten er underlagt den normalt gældende tavshedspligt på området.Kvistens årsrapport
Jf. ”Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Social- og Indenrigsministeriet” skal organisationer, der modtager driftstilskud, offentliggøre årsrapporter fra og med regnskabsåret 2020 på deres egne hjemmesider. Kravet om offentliggørelse af driftstilskudsmodtagernes årsrapporter gælder for organisationer, foreninger m.v., der modtager et eller flere driftstilskud fra Socialstyrelsen. Kravet gælder også for organisationer, der modtager driftstilskud i en tidsafgrænset periode. 2022 1974 Årsrapport-underskrevet 2021 1974 Årsrapport-underskrevet 2020_1974_Årsrapport, underskrevetGeneralforsamling 2024
Kvistens seneste generalforsamling blev afholdt søndag den 17. marts 2024 på Nørgaards Højskole, 8850 Bjerringbro.
Hvem kan henvende sig?
- Alle over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb inden det fyldte 18. år, eller har en følelse af, at deres grænser er blevet overskredet på en seksuel måde
- Pårørende til seksuelt misbrugte
- Professionelle der møder målgruppen i deres arbejde
- Andre der er interesserede i information, foredrag eller lignende.